Skriftsystem
Det oldnordiske alfabet
Det bevarede oldnordiske materiale er skrevet i to systemer. Runeindskrifter bruger ældre futhark og det senere yngre futhark med 16 runer, mens de middelalderlige håndskrifter, der bevarer størstedelen af litteraturen, bruger det latinske alfabet med tilføjede bogstaver som þ, ð, æ og ǫ. Dette skema viser de normaliserede latinske bogstaver, som moderne udgaver og det oldnordiske tastatur bruger.
Thorn
th · voiceless th as in thin
Eth
d · voiced th as in father
Ash
æ · vowel between a and e
O med ogonek
ǫ · rounded a, later written ö
O med skråstreg
ø · rounded front vowel
OE-ligatur
œ · long rounded front vowel
E med ogonek
ę · nasal e in early manuscripts
A med accent aigu
á · long a
E med accent aigu
é · long e
I med accent aigu
í · long i
O med accent aigu
ó · long o
U med accent aigu
ú · long u
Y med accent aigu
ý · long y
Tælling
Oldnordiske tal
Sammenlign normaliserede romertal med repræsentative oldvestnordiske grundtal. Talord varierer efter køn, kasus, dialekt, håndskrift og moderne udgave.
Sådan fungerer det
Sådan fungerer oldnordisk grammatik
Oldnordisk markerede et ords rolle med bøjningsendelser, så navneord, tillægsord, stedord og artikler ændrede form langt mere end deres moderne engelske modstykker. Den bestemte artikel blev normalt føjet til enden af navneordet i stedet for at stå som et selvstændigt ord.
Fire hovedkasus
Navneord, tillægsord og stedord ændrer endelser i nominativ, akkusativ, genitiv og dativ, så det samme ord kan se forskelligt ud alt efter sin rolle.
Grammatisk køn
Hvert navneord tilhører en maskulin, feminin eller neutral klasse, og artikler, tillægsord og stedord stemmer overens med det i køn, tal og kasus.
Stærke og svage verber
Stærke verber danner datid ved at ændre stammevokal, mens svage verber tilføjer en dental endelse som -aði eller -di.
Udforsk en kort frase
Vælg et ord fra en traditionel oldnordisk hilsen for at se dets form og rolle.
ver · vær
Bydemåde i anden person ental af vera, der betyder "at være".
“ Ver þú heill ” — Vær rask.
Udvikling
Fra vikingetiden til de moderne skandinaviske sprog
Følg oldnordisk fra runeperioden gennem den middelalderlige håndskriftstradition og til de forandringer, der opdelte sproget i nutidens nordgermanske sprog.
ca. 793–1100 e.Kr.
Vikingetiden
Oldnordisk spredte sig med skandinavisk bosættelse over Nordatlanten og videre ud. De fleste bevarede vidnesbyrd fra denne periode er korte og skrevet med runer, og regionale forskelle var allerede til stede.
ca. 1100–1350 e.Kr.
Håndskriftstiden
Efter overgangen til kristendommen skrev skrivere latinske bogstaver på pergament. Eddaerne, sagaerne og lovteksterne fra Island og Norge bevarer størstedelen af den oldnordiske litteratur, vi kan læse i dag.
fra ca. 1350 e.Kr.
Overgang til de moderne sprog
Lydforandringer og voksende regional opdeling skilte oldvestnordisk og oldøstnordisk i de moderne sprog islandsk, norsk, dansk, svensk og færøsk.
Sammenligning
Oldnordisk og moderne engelsk
Oldnordisk og oldengelsk var begge germanske sprog, og en række almindelige engelske ord viser stadig et genkendeligt fælles ophav.
Referencer
Dateringer og former er kortfattede læringsreferencer. Stavemåder varierer mellem håndskrifter, dialekter og moderne udgaver.